Tilmed din klasse
Du tilmelder din klasse ved at sende en mail til hotlineklimaambassadoerer
@hvidovre.dk med klassenavn + skole + navn og mail på klasselærer.
Tilmelding skal ske senest d. 01/12/2026
Er din klasse klar til at løse fremtidens klimaudfordringer?
Klimaudfordringen er et undervisningsforløb for 7. klasserne i Hvidovre Kommune, der sætter fokus på klima og innovation inden for et givent tema. Forløbet afsluttes med en konkurrencedag, hvor et vinderhold fra hver klasse stiller op med deres idé, og et endeligt vinderhold kåres.
Er du lærer for en 7. klasse, så tilmeld din klasse, og vær med til at sætte fokus på klima, kreativitet og samarbejde.
Du tilmelder din klasse ved at sende en mail til hotlineklimaambassadoerer
@hvidovre.dk med klassenavn + skole + navn og mail på klasselærer.
Tilmelding skal ske senest d. 01/12/2026
Klimaet og klimaforandringer er et aktuelt og tværfagligt emne, som har stor betydning for både samfund og natur. Forløbet kan samtidig indgå som en del af skolens arbejde mod at opnå 'Det Grønne Flag' gennem Grøn Skole-ordningen. Derudover lever det op til kravet om at gennemføre mindst seks fællesfaglige forløb i udskolingen (7.-9. klasse). For at gøre det så let som muligt for jer som lærere at deltage i forløbet, ligger der undervisningsmateriale klar inden for de emner, det vil kræve, at eleverne bliver undervist i.
Fra nysgerrighed til naturfaglig mestring
– en rød tråd gennem elevernes naturfaglige udvikling
I Hvidovre Kommune arbejder vi med en tydelig progression i elevernes møde med undersøgende naturfag. En sammenhængende indsats, hvor de udvikler naturfaglige kompetencer gennem konkurrence og undersøgelser.
Minimaraton
Mikroforsker
Minimaraton er for 3. klasser, hvor eleverne arbejder med løsning af en konkret naturfaglig opgave som de skal arbejde med på skolen. Efterfølgende deltager de i en konkurrence på tværs af skolerne i Hvidovre Kommune som foregår på Quark.
Sciencemaraton
Teknologisk udvikling
Sciencemaraton er for 4. klasserne i kommunen. Her arbejder eleverne undersøgende ift. teknologi og forbereder en opgave hjemme på skolen. De afslutter forløbet med en fælles finale, hvor de skal løse en konkret opgave. Denne dag foregår i Pauserummet på Frydenhøjskolen.
Naturfagsmaraton
Engineering
I 5.-6. klasser, kan eleverne deltage i Naturfagsmaraton som er en national begivenhed. Eleverne arbejder med 4-5 forskellige naturfaglige udfordringer på skolen før en afsluttende konkurrencedag på tværs af skolerne i Hvidovre Kommune.
Klimaudfordringen
Virkelighedsnær problemstilling
Klimaudfordringen er for elever i 7. klasse. Eleverne bliver introduceret for en aktuel og virkelighedsnær problemstilling som de inviteres til at løse. Løsningen på problemstillingerne præsenteres på skolen, hvor der kåres en vinder lokalt. Vinderholdet går videre, og de deltager i en fælles finale på tværs af skolerne. Finalen afholdes i Kometen.

Tema
Nedbør og klimaforandringer
Fokusområde:
Ovenstående tema og problemstilling kan dækkes under et fokusområde kaldet: ”Nedbør og Klimaforandringer”. Læs mere om fokusområder på linket: https://astra.dk/undervisning/faellesfaglig-naturfagsundervisning/faellesfaglige-fokusomrader/
Problemstilling
Danmark oplever mere og kraftigere nedbør, og i Hvidovre Kommune forværres udfordringen af, at jorden mange steder er leret og har dårlig nedsivning. Når regnvandet ikke kan sive ned i jorden, belastes kloaksystemet og kan blive overfyldt. Samtidig kan nedsivning i områder med forurenet jord føre til forurening af grundvandet. Derfor er der behov for løsninger, hvor regnvandet håndteres på overfladen og kloakkerne aflastes. Denne udfordring fører til problemstillingen:"Hvordan kan skolens udearealer indrettes, så regnvand håndteres på overfladen og kloaksystemet ikke overbelastes?”
Den store konkurrencedag finder sted i Kometen fredag d. 12. marts 2027. Læs mere under fanen 'Konkurrencedag'.
Foredrag med filminstruktør, tegner, forfatter og klimaaktivist Anders Morgenthaler fredag d. 5. februar 2027. Foredraget er en humoristisk kickstart på klimaudfordringen, hvor Anders med håb og indsigt tager publikum med ind i klimaforandringer og bæredygtighed. Der vil være to timeslots: hhv. fra kl. 09:00 til 10:00 og fra 10:15 til 11:15. Tilmelding sker ved at skrive en mail til hotlineklimaambassadoerer@hvidovre.dk med informationer om skole, klasse og antal elever. Ca. en måned før foredraget vil du modtage en mail med information om, hvilket timeslot der er blevet tildelt, da fordelingen koordineres efter antal tilmeldinger. S.U. for tilmelding til foredrag er 01/12/2026.

Anders Morgenthaler